Book selv tid til samtale eller forløb
På flere af vores tilbud, kan du selv booke en samtale eller en plads på et forløb.
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at booke en tid til samtale eller en plads på et forløb, så du kan booke, når det passer i din hverdag. Derfor har vi lavet selvbooking på flere af vores samtaler og forløb. På denne side kan du finde en oversigt over de tilbud, hvor du selv kan booke. Under indholdsnavigation kan du klikke på det tilbud, du er interesseret i.
Hvis du ikke får vist noget ved selvbooking er det fordi, at der ikke er et aktuelt tilbud.
Forsamtale til Sunde forandringer
Sunde forandringer er et forløb for dig, der har et BMI over 30, og som ønsker nye perspektiver på mad, tanker, vaner og motivation. I første omgang kan du selv booke en samtale i Viborg, Stoholm og Bjerringbro. Efter d. 15/11 vil du kunne booke i Møldrup, Ørum og Karup.
Du kan læse mere om forløbet her: Sunde forandringer - et vaneændringsforløb
Fritidsvejledning for voksne
Fritidsvejledning er for dig, der er over 18 år og som ønsker hjælp til at finde den rette fritidsaktivitet. Vi tager udgangspunkt i din motivation og evt. udfordringer og kigger på foreningslivet i Viborg Kommune.
I første omgang kan du booke samtale i Viborg, Stoholm og Bjerringbro. Efter d. 15/11 kan du booke samtaler i Karup, Møldrup og Ørum.
Læs mere om fritidsvejledning her: Foreningsklar (Fritidsvejledning for voksne)
Trivsels- og alkoholsamtale
Samtalen er for dig, der gør dig overvejelser om dit alkoholforbrug og dine vaner omkring alkohol. Samtalen kan også bruges af dig, der er pårørende til en, der har et for højt alkoholforbrug.
I første omgang kan du selv booke samtale i Viborg, Stoholm og Bjerringbro. Efter 15/11 er det muligt at booke i Ørum, Møldrup og Karup.
Læs mere om samtalen: Trivsels- og alkoholsamtale
Nikotinstop
Vi tilbyder nikotinstopforløb, uanset om du ryger, bruger snus/nikotinposer, puffbar eller andre nikotinprodukter. Vi tilbyder individuelle forløb og gruppeforløb. Forløbene er gratis og støtter dig i din motivation for at stoppe. Når du deltager i et stopforløb er der mulighed for tilskud til nikotinsubstitution.
Du kan booke samtaler i Viborg, Stoholm og Bjerringbro. Efter d. 15/11 kan du booke i Ørum, Møldrup og Karup.
Læs mere om individuelle samtaler: Individuelt ryge- eller nikotinstop ved vejleder
Læs mere om gruppeforløb: Gruppeforløb: Røg- og nikotinfrit liv
Opfølgningscaféer på sundhedsforløb
Når du har deltaget i et sundhedsforløb med fokus på enten hjerte, diabetes, KOL, kræft, lænderyg eller knogleskørhed vil du inden for et år blive inviteret til en opfølgningscafé, hvor du kan booke plads via selvbooking.