LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Gratis kursus for dig, der er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom. På kurset lærer du at passe på dig selv i en hverdag med sygdom tæt på.

Få et frirum og mød andre i samme situation

Få inspiration fra andre pårørende og undervisning i redskaber til at tackle udfordringer, som fx

  • Manglende overskud
  • At bede om hjælp og bruge sit netværk
  • Håndtering af symptomer af stress 
  • Dårlig samvittighed
  • Dårlig søvn
  • Følelsen af isolation

Kurset fokuserer på, hvordan du som pårørende fortsat kan trives, selv om en nær ven, forælder, partner eller ægtefælle er langvarigt syg.

Det er vigtigt også at prioritere sig selv. Det bliver man også en bedre pårørende af.
– Pårørende, der har deltaget på kurset

To instruktører, der selv er pårørende, underviser på kurset. De er uddannet i Lær at tackle-konceptet ved Komiteen for Sundhedsoplysning.

Næste kursus starter d. 26. september 2024 kl. 11.00-14.00, og de efterfølgende gange fra kl. 11.00-13.30.

Kurset er et 7 ugers forløb. 

Kurset afholdes på Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, 8800 Viborg.

Ved spørgsmål eller tilmelding, kontakt Lær at tackle-koordinator Bente Dalsgaard på bdal@viborg.dk eller tlf. 87 87 60 82

Har du ikke mulighed for at deltage på et fysisk kursus, har du i stedet mulighed for at deltage på et E-læringsforløb. Se mere her: Lær at tackle hverdagen som pårørende E-læringsforløb

Ræk Ud - pårørende til alvorligt syge kan også få hjælp

I denne video kan du se nogle af dine muligheder for at række ud og bede om hjælp, når du er pårørende til en, der er alvorligt syg - og det er helt okay at række ud og være noget for sig selv i en hverdag med sygdom tæt på.

Bente Dalsgaard

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 87876082

Solveig Vester