Børneskoven i Bjerringbro

Skoven har ligget der længe, og børn har altid været velkomne. Nu kalder vi den børneskov, for den er rigtig god til børn - og deres forældre og bedsteforældre. Der er forskellige typer af skov, hvor man kan lege og hygge sig. Man må bygge huler, lege fangeleg, finde myrer, blomster, løbe uden for stierne og spise sin madpakke i ro og fred.

Børneskoven er blevet til i samarbejde med lokale institutioner og frivillige og er derfor meget forskellig fra de andre børneskove i Viborg Kommune. Dem kan du læse mere om her: Folder - børneskove (pdf)

 

Børneskoven i Bjerringbro

Her kan du se en oversigt over faciliteter i Børneskoven i Bjerringbro: 

  • Madpakkehus med borde/bænkesæt - der er kroge i madpakkehuset, så du kan hænge en medbragt hængekøje op. 
  • Bålsted med grillrist - siddestenen ved bålpladsen er lavet af lokal stenkunster Jørgen Glud med børnetegninger fra kickoff.
  • Lykkehjul med inspiration til aktiviteter
  • Børneskovsbænk
  • Infoskilt med liv i børneskoven 
  • Stedsspecifik kortbord 

Du skal selv have brænde og vand med til bålet. Du må også gerne bruge tørre grene, du finder i skovbunden.

 

Her kan du se en oversigt over børneskoven i Bjerringbro: Oversigt over børneskoven (pdf)

Faciliteterne kan bruges af alle, der kommer forbi. Er I en større gruppe, som en klasse eller familiefødselsdag, kan I booke skoven og have førsteret til faciliteterne. Skriv til naturogvand@viborg.dk - du skal dog være forberedt, at andre der kommer forbi skoven også gerne må færdes i skoven. Vi håber, at I sammen kan finde ud af en måde at være

Vi har samlet en række inspiration til aktiviteter, I kan lave i børneskoven eller et andet sted i naturen: Aktiviteter

Børneskoven er beliggende ved Koldskær 8, 8850 Bjerringbro. Følg stien og skiltene til børneskoven.

Find børneskoven i Bjerringbro

Parkér ved Bøgeskovsskolen og følg den asfalterede sti ca. 300 meter til børneskoven/Brokbakken.

Kontakt

Dennis Krogsdal Laursen

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 93 59 80 59