LÆR AT TACKLE angst og depression

Kurset er et gratis tilbud til dig, der lever med symptomer på angst og/eller depression.

Du får redskaber og værktøjer til at styrke din hverdag, både fysisk og psykisk.

På kurset arbejder du med at håndtere symptomer og de problemer, der kan opstå i din hverdag. 

Du får blandt andet undervisning i: 

  • Håndtering af symptomer, fx træthed, stress og uro 
  • Håndtering af vanskelige følelser, fx bekymring og tristhed 
  • Handleplaner og problemløsning
  • Bedre kommunikation 
  • Fysisk aktivitet og humør 
  • Bedre søvn
"Mange af de ting, vi har gennemgået, har styrket mig mentalt, og fået mig til at finde viljen og styrken til at arbejde med mine udfordringer. Jeg har taget hånd om min psyke i stedet for at skubbe den væk fra mig. Jeg ville ALDRIG være kommet så langt, hvis det ikke havde været for jeres kursus og specielt instruktørerne"
– Udsagn fra tidligere deltager

Næste kursus starter onsdag d. 4. oktober 2024 kl. 11.00-14.00.

Kurset varer 7 uger med én mødegang om ugen. Kurset bliver afholdt kl. 11.00-14.00 den første og sidste gang og kl. 11.00-13.30 de mellemliggende gange.

Underviserne på kurset lever med angst og/eller depression, og er uddannet i Lær at tackle-konceptet gennem Komiteen for Sundhedsoplysning. 

Kurset afholdes i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1,
8800 Viborg

Vi tilbyder også Lær at tackle Angst og depression som onlineforløb. Kontakt Lær at tackle-koordinator Bente Dalsgaard.

Tilmelding til kurser med start d. 4/10 og 20/11: 

Tilmelding til kurser foregår via Plan2learn via dette link: Tilmelding via Plan2learn

Sådan gør du:

  • Vælg det hold du vil tilmelde dig og tryk tilmeld
  • Har du ikke en bruger til Plan2learn, vælger du: Tilmeld uden log på
  • Har du en bruger, vælger du: Gå til log på og vælg ekstern bruger. Her har du også mulighed for at oprette en ny profil til Plan2learn.
  • Udfyld oplysningerne og gennemfør din tilmelding

Når du har tilmeldt dig via Plan2learn vil du efterfølgende blive kontaktet af koordinator inden kursusstart for at aftale tid til en forsamtale. Er du i tvivl om kurset er noget for dig, er du også velkommen til at ringe til koordinator inden tilmelding.

Har du problemer ift. din tilmelding kan du kontakte Bente Dalsgaard på tlf. 87 87 60 82 eller bdal@viborg.dk Du er også velkommen til at kontakte Pernille Lund via oplysningerne på plan2learn-siden.

Kontakt

Bente Dalsgaard

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 87876082

Solveig Vester