Trivselspilotprojekter ved Sundhedssatellit Bjerringbro

Lars Pedersen arrangerer løb under navnet 3x21. Der løbes i Bjerringbro og man kommer igennem både skov og andre grønne områder. Løbet er et rundeløb, hvor der løbes runder a 7 km. Man har således mulighed for at løbe enten 7, 14, 21,1 eller 42,2 kilometer. Løbet arrangeres 3 gange årligt – heraf navnet 3x21.

Trivselspilot Karin Madsen tilbyder at komme ud til foreninger og virksomheder og fortælle om potentialet i psykomotorisk bevægelsestræning og terapi - inklusiv en guidet afspænding.

Trivselspilot Malene Sondrup Larsen tilbyder at komme ud til foreninger, virksomheder og andre interesserede og holde kostforedrag/kostvejledning.

Trivselspiloterne Rikke Ravn og Gitte Henriksen har meldt sig klar med praktisk hjælp i forbindelse med trivselspilot- eller sundhedsarrangementer.

Trivselspilot fra Rødkærsbro er frivillig for personer med demens og deres pårørende.