Cykling uden alder i Viborg Kommune
I Viborg Kommune er der en række rickshawcykler, hvor cykelførere kan give personer, der ikke selv kan cykle, vind i håret ved at tilbyde ture på rickshawcykel.
Med nedsat eller ingen gangfunktion kan det være svært at komme ud i den friske luft. Derfor er Cykling uden alder tænkt som en aktivitet, der kan give ældre borgere mulighed for at komme ud og få en cykeltur og opleve deres lokalsamfund i øjenhøjde. Borgerne kan enten bo i egen bolig eller på plejecenter. Frivillige cykelførere, der har modtaget et kursus i at håndtere cyklen, står klar til at give borgerne en tur.
Eksempler på ture
- Rundtur i byen
- En bestemt seværdighed
- Cykeltur med familien
- En del af en anden aktivitet
- Cykeltur til skoven eller andet sted i naturen
Mere om Cykling uden alder
Viborg Kommune købte den første rickshawcykel i 2014. I dag er der 7 steder i Viborg Kommune, hvor der er rickshawcykler. 2 af stederne er det Ældre Sagen, der ejer cyklerne, men samarbejder med Viborg Kommune om at tilbyde vind i håret til de, der ikke selv har mulighed for det.
Kontakt
Cykling uden alder, Viborg Kommune
Kontakt
Anne-Grethe Nielsen
Frivillighedskoordinator