Børneskoven i Viborg

Skoven har ligget der længe, og børn har altid været velkomne. Nu kalder vi den børneskov, for den er rigtig god til børn - og deres forældre og bedsteforældre. Der er forskellige typer af skov, hvor man kan lege og hygge sig. Man må bygge huler, lege fangeleg, finde myrer, blomster, løbe uden for stierne og spise sin madpakke i ro og fred.

Børneskoven er blevet til i samarbejde med lokale institutioner og frivillige og er derfor meget forskellig fra de andre børneskove i Viborg Kommune. Dem kan du læse mere om her: Folder - børneskove (pdf)

 

Børneskoven i Viborg

I børneskoven i Viborg kan du finde: 

  • Madpakkehus med påbygget shelter
  • Fritstående shelter
  • Bålplads med grillrist - husk selv brænde og vand
  • Toilet
  • Lykkehjul med inspiration til aktiviteter
  • Grejbank med båludstyr og undersøgelsesudstyr - info om adgang til grejbanken findes på skabet. 
  • Indgangsportal med inspiration fra børnetegninger ved kickoffarrangement
  • Stedsspecifik kortbord 
  • Infoskilt med liv i børneskoven
  • Træfigurer lavet af Trækunstner Søren Brynjolff

Her kan du se en oversigt over børneskoven i Viborg: Børneskoven i Viborg (pdf)

Faciliteterne kan bruges af alle, der kommer forbi. Er I en større gruppe, som en klasse eller familiefødselsdag, kan I booke skoven og have førsteret til faciliteterne. Skriv til naturogvand@viborg.dk - du skal dog være forberedt, at andre der kommer forbi skoven også gerne må færdes i skoven. Vi håber, at I sammen kan finde ud af en måde at være der på. 

Du kan finde inspiration til aktiviteter i børneskoven og brug af lykkehjul her: Aktiviteter i børneskovene 

Børneskoven i Bruunshåb er beliggende Vibækvej 42A. Der er parkeringsplads ved hundeskoven, følg skiltene fra vejen. 

Børneskoven i Viborg

Følg skiltene fra p-pladsen til centrum for børneskoven.

Kontakt

Dennis Krogsdal Laursen

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 93 59 80 59