Kun for mænd
Mand, her kan du se hvad vi og andre i Viborg Kommune kan tilbyde dig
Tilbud til mænd
Har du lyst til en uformel snak med andre mænd - så kom på besøg i HERREVÆRELSET
Stedet, hvor mænd mødes til en uformel diskussion af aktuelle ting, oplevelser, tidligere arbejdsliv og lignende. Emner kan aftales fra gang til gang.
Vi slutter af med en sildemad, som vi selv smører og anretter, dertil en snaps og øl.
Arrangeres af Ældresagens Lokalafdeling i Viborg.
Praktiske informationer:
For alle mænd, der ønsker at være en del af et fællesskab
Tidspunkt: første tirsdag i måneden kl. 10.00-12.30
Pris sædvanligvis kr. 35,00, men afhængig af arrangements art kan prisen være højere
Sted: De frivilliges hus - stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7 - 9
Find flere information og tilmelding på Ældresagens hjemmeside
'Viborg lokalforening - Kræftens Bekæmpelse' tilbyder uforpligtende mandeaftener. Her er ikke tale om terapi, men i stedet om almindelig mandesnak, erfaringsudveksling og fællesskab med andre i samme situation som dig selv.
Hvem er "vi"?
Vi er en flok alsidige mænd, der mødes ca. én gang om måneden til hyggeligt samvær, snak på kryds og tværs samt aktiviteter fra kl. 19.00-21.00
Kom og hør hvad vi laver
Det er helt uforpligtigende, gratis og der er ingen mødepligt!
Mødested:
Kræftrådgivningen, Sundhedscenteret, Toldboden 1, 2. sal, 8800 Viborg.
Kontakt:
Tlf. 70 20 26 69
Niels Bang Sørensen, Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling, tlf. 29 26 00 71
Jørgen Johansen, medlem af mandegruppen, tlf. 86 63 87 64
Skal du til lægen, mand?
Vi mænd går ofte med symptomer i for lang tid, inden vi søger læge. Ved at søge læge, kan vi hurtigere få behandling og bedre muligheder ved sygdom.
Med hjemmesiden Tjek Dig Selv-mand, kan du se, hvornår du skal søge læge ved dine symptomer.
Kom og vær med i et mandefællesskab, hvor vi mødes og snakker om løst og fast, hvad end der fylder for dig og i fællesskabet. Når livet udfordrer, står mange mænd nemlig alene og uden nære fortrolige at tale med. Med udgangspunkt i at skabe hjælp til selvhjælp udvikler vi derfor nye former for samtalegrupper for mænd, der f.eks. er ramt af arbejdsløshed, stress eller skilsmisse. Eller er ramt i livet.
Vi mødes hver torsdag kl. 17-19 i De Frivilliges Hus - Stationen og der er opstart den 26. marts 2026
Har du lyst til at være med?
Så kontakt koordinator Rikke Brøndum på rikke@dfhstationen.dk eller 21232482.
LOF Midtjylland tilbyder flere kurser for mænd. Se udvalget her: Kurser for Mænd - LOF Midtjylland
Et fællesskab for mænd med emner og aktiviteter, der interesserer mænd.
Bag Karlekammeret står fem mænd, der ønsker at samle mange flere mænd til et her(re)ligt fællesskab den første onsdag formiddag hver måned kl. 10.00-12.00.
Indhold
Vi mødes omkring emner og aktiviteter, der interesserer os som mænd, og der bliver også tid til uformelt at vende verdenssituationen siden sidst. Vi mødes til morgenkaffe og hyggeligt samvær. Derefter et oplæg, en udflugt, sang og musik, et besøg til en institution eller virksomhed eller noget helt femte.
Læs mere om Herreværelset her: Mandefællesskab i Viborg
Fars legestue er et hyggeligt mødested for fædre på barsel og deres børn. Her kan du møde andre fædre, lege med de små og få en god snak.
Fars Legestue foregår på Biblioteket.
For alle mænd:
I læseklubben er der en fast læseguide, som læser tekster højt, f.eks. et uddrag fra en bog, en sangtekst, et digt eller en novelle. Alle har teksten på et papir, så man kan følge med, og undervejs i læsningen, er der pauser til at diskutere det, der er blevet læst. Teksterne er valgt så alle kan være med, uanset om du er en ægte læsehest, eller ikke er vant til at læse bøger i fritiden.
Fællesskab:
At få læst højt giver en anden oplevelse af teksten end at læse selv. At høre andres tolkninger af teksten kan give dig andre perspektiver, du ikke selv ville have tænkt på, hvis du havde læst alene.
Læseklubben er et sted hvor du kan møde andre mænd, få en kop kaffe, grine sammen og knytte bånd.
Tilmeld dig:
Læseklubben for mænd afholdes hver anden tirsdag i ulige uger kl. 17-19 i De Frivilliges Hus-Stationen.
Vil du vide mere så kontakt Jens på: givmigord@gmail.com