To varianter af brændende kærlighed

Opskrift - 2 personer

Ingredienser:

  • 750 g grøntsager – brug hvad du har tilbage i køleskabet af grove grøntsager, f.eks kartofler, pastinak, persillerødder, knoldselleri
  • Salt

Til version med kød, skal du også bruge:

  • 100 g bacon i tern

Til vegetarisk version, skal du også bruge:

  • 200 g kikærter, drænet og tilberedt vægt
  • 1 spsk. Røget paprika
  • 1 tsk. salt
  • Lidt olie til stegning.

Fremgangsmåde:

  • Skyl og skræl grønsagerne
  • Skær grønsagerne i grove tern
  • Kog grøntsagerne i rigeligt vand til de er møre
  • Mens grønsagerne koger, kan du tilberede topping

Til version med kød:

  • Steg bacontern over middel varme, til de er sprøde

Til vegetarisk version:

  • Steg kikærterne i olie
  • Krydr med salt og røget paprika
  • Kikærterne er færdige, når de begynder at hoppe på panden

 

  • Når grønsagerne er færdigkogte, skal de moses – det kan gøres med stavblender, hvis du gerne vil have en lind mos, eller med håndmixer hvis du gerne vil have en grovere konsistens.
  • Smag til med salt
  • Servér mos med din valgte topping ovenpå

 

Tip: Til begge versioner kan du supplere toppingen med stegte løg, og syltede rødbeder