Gratis psykologbehandling af angst og/eller depression i samarbejde med Aarhus Universitet

Hvis du er over 18 år og har mistanke om, at du lider af angst og/eller depression, kan tilbuddet være relevant for dig.

Viborg Kommune har et samarbejde med Aarhus Universitet om forskningsprojektet: Gratis behandling af angst og depression. Projektet undersøger kognitiv adfærdsterapi, der har vist gode effekter i behandling af angst og/eller depression. Tilbuddet gælder som udgangspunkt kun i 2025. 

Forløbet består af: 

  • Telefonsamtale for at vurdere, om du er i målgruppen for tilbuddet
  • Udredningssamtale på Aarhus Universitet, hvor det bliver vurderet, om du kan tilbydes behandlingen
  • 6 virtuelle samtaler via Zoom
  • Undervejs i processen vil der være 5 spørgeskemaer, du skal udfylde

Tilbuddet om gratis behandling ved psykolog, kan være noget for dig, hvis: 

  • Du oplever symptomer på angst og/eller depression eller hvis du er blevet diagnosticeret for det.
  • Du må gerne modtage medicin for disse lidelser, men din dosis skal have været stabil i 8 uger.
  • Du ikke modtager anden psykologisk behandling samtidig.
  • Du skal være forberedt på at deltage i et fysisk møde i Aarhus og at øvrige samtaler er virtuelt via teams. Derudover skal du udfylde 5 spørgeskemaer i forløbet. 

Tilmelding og spørgsmål: 
Hvis du har spørgsmål eller vil tilmeldes, skal du kontakte Aarhus Universitet på klinikken@psy.au.dk  og oplyse dit navn og telefonnummer. Herefter bliver du ringet op til en indledende samtale. Hvis de herefter vurderer, at deres behandlingstilbud er relevant for dig og du fortsat er interesseret i at deltage, vil du blive inviterer til en udredende samtale.