Samtaler til borgere med begyndende stresssymptomer

Indsatsen er et samtaleforløb til borgere, der oplever symptomer på stress eller overbelastning og ikke er sygemeldte, eller er sygemeldte indenfor arbejdsgiverperioden.

Formålet med samtalerne er at støtte borgeren i at finde en retning i de belastninger, borgeren oplever i sit liv. Gennem samtalerne får borgeren kendskab til redskaber og værktøjer for at skabe en bedre balance i hverdagen.

Samtalerne varetages af sundhedsfaglige medarbejdere fra Sundhedscenter Viborg, som er uddannede indenfor coaching og Metakognitiv tilgang.

Mere info om tilbuddet

Borger skal være i arbejde eller være sygemeldt indenfor arbejdsgiverperioden (de første 30 dage). Har borger været sygemeldt i mere end 30 dage, kan borgeren snakke med sin sagsbehandler ved Jobcenter Viborg om andre relevante tilbud.

Samtalerne kan også være for borgere, der er under uddannelse, pårørende til en alvorligt syg eller som oplever store forandringer i sit liv.

Samtaleforløbet kan vare op til 8 uger.

Samtalerne kan afholdes: 

  • Fysisk 
  • Telefonisk
  • Virtuelt

Læger kan henvise til tilbuddet via MedCom skabelonen XREF-15 “Kommunal forebyggelse”

Hospital kan henvise til tilbuddet via MedCom skabelonen XREF-15 “Kommunal forebyggelse”

Tidlig indsats på Ydelseskontoret kan henvise ved at sende til sundhedscenter@viborg.dk eller ringe til tlf. 87 87 60 40. 

Som arbejdsgiver kan du ringe til Sundhedscenter Viborg på Tlf. nummer 87 87 60 40.

Du kan også sende en mail til sundhedscenter@viborg.dk 

Send ikke personfølsomme eller helbredsoplysninger om medarbejderen.