Viden om nikotinprodukter og tilbud for unge
Siden er for dig, der vil have viden og inspiration til, hvordan du skal agere overfor de unge og deres forældre.
Din indsats gør en forskel
Vi ved godt, at det ikke er din kerneopgave at holde øje med nikotinprodukter – og vi har stor respekt for, at du og dine kollegaer i forvejen løfter en hverdag med mange opgaver og komplekse udfordringer. Men din rolle og opmærksomhed kan være afgørende. Som lærer, pædagog, læge/tandlæge eller vejleder kan du være den første, der opdager et forbrug.
Du er en rollemodel, og din tilgang kan have stor betydning for, om den unge (og forældrene) føler sig mødt og motiveret til at tage imod hjælp fra os på Sundhedscenter Viborg.
Det kan du gøre
- Lær om nikotinprodukter og afhængighed.
- Kontakt os og få gratis råd og hjælp, hvis du er i tvivl.
- Undersøg situationen og hold øje med ændringer i de unges adfærd og trivsel.
- Tag en snak med de unge – lyt nysgerrigt og åbent.
- Tal herefter med deres forældre – sammen står I stærkere.
- Lav en fælles plan.
Ring eller skriv til os og book et møde. Vi er her for at hjælpe med viden, samtaler og individuel støtte –og vi kan hjælpe med at tage kontakt til andre relevante fagpersoner til jeres skole, klub...