Afklarende samtale ved klinisk diætist for borgere med BMI 40+

Den afklarende samtale har en varighed af 1 time og pårørende er velkomne til at deltage ved samtalen.

Ved den afklarende samtale bliver der taget stilling til, hvilket af vores tilbud, der passer bedst til borgeren og dennes forudsætninger.

Der er følgende tilbud:

  1. Gruppeforløb ”Sunde Forandringer” Læs om gruppeforløbet
  1. Individuelt forløb, der består af 1 samtale og 3-4 opfølgninger Læs om det individuelle forløb
  2. evt. tilbud om deltagelse i andre indsatser, der foregår i Sundhedscenter Viborg

Inklusionskriterier:

  • BMI>40
  • Mindst 18 år
  • Bosat i Viborg kommune
  • Kræver henvisning fra praktiserende læge eller hospital

 

Afklarende samtale ved klinisk diætist

Henvisningen skal indeholde borgerens telefonnummer og kort sygehistorie, herunder oplysninger om komplikationer og andre væsentlige diagnoser.

Ved henvisning til tilbuddet benyttes MedCom skabelonenXREF15 ”kommunal forebyggelse”.

Vedr. Henvisningsprocedure til forebyggelsestilbud i Sundhedscenter Viborg (praktiserende læger):

Under de forskellige pakker/henvisninger skal der vælges en kommunepakke/kommunehenvisning. Under pakkehenvisning findes skabelonen til kommunal forebyggelse XREF15. Det er forskelligt fra lægesystem til lægesystem, hvordan henvisningen findes frem. Ved udfordringer, kontakt jeres leverandør.

Det er et gratis tilbud, men borger skal selv stå for transporten.  

Ved spørgsmål kan klinisk diætist Line Dongsgaard kontaktes pr. mail eller telefon.

Tlf. 20560694

Mail: lido@viborg.dk

Det er også muligt at kontakte Sundhedscenter Viborg pr. telefon eller mail.

Tlf. 87876040

Mail: rehabteam119@viborg.dk