
Forebyggende hjemmebesøg til ældre
Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem dig og en forebyggende medarbejder, hvor fokus er på din hverdag, sundhed og trivsel.
Et besøg med fokus på din hverdag
En samtale mellem dig og en forebyggende medarbejder, som handler om din hverdag. Du kan blandt andet få vejledning om:
- Sund livsstil
- Aktiviteter
- Muligheder i Viborg Kommune
- Muligheder i foreningslivet.
Besøget kan være med til at give dig mere tryghed og trivsel i din hverdag.
Hvad kan besøget handle om?
Det er dig, der afgør hvad samtalen skal dreje sig om. Det kan f.eks. være:
- Helbred og trivsel
- Glæder og vanskeligheder ved at blive ældre
- Dagligdagen – hvad går godt, og hvad er svært?
- Netværk og ensomhed, du kan bruge besøget til at bryde ensomheden, hvis du mangler et netværk.
- Kost, motion, indretning af bolig og forebyggelse af fald
- Vejledning til at tackle en kronisk sygdom.
Besøget kan give dig et lille skub til at gøre din hverdag bedre.
Hvem kan blive tilbudt et besøg?
- For dig over 67 år, hvor hverdagen opleves svær/uoverskuelig pga. fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.
- For dig over 75 år, der har mistet en ægtefælle eller samboende. Besøget bliver tilbudt ca. 2 måneder efter dødsfaldet.
- Når bliver 80 år. Du modtager et brev om forebyggende hjemmebesøg. Herefter vil besøgsintervallerne blive tilbudt ud fra en faglig vurdering af dine behov.
Hvem kommer på besøg?
Du får besøg af en forebyggende medarbejder, der har et bredt kendskab til sociale og sundhedsmæssige forhold.
Vi kan ikke bevillige hjemmehjælp, træning og hjælpemidler.
Samtalen varer ca. en time og vi har selvfølgelig tavshedspligt.