Fars Køkkenskole
Er det mor, der styrer køkkenet med hård hånd derhjemme? Nu har I fædre og børn mulighed for at vise hende, hvad I kan.
På Fars Køkkenskole må mor nemlig ikke komme med. Det er kun for fædre og børn. Hvis din far ikke kan komme med, så må du gerne tage din bedstefar, stedfar, onkel eller ven af familien med, så længe det er en mand.
I lærer at lave sund og nem hverdagsmad som I kan imponere mor med. Der er både faropgaver og børneopgaver i køkkenet, så børnene får større kendskab til at begå sig i et køkken. Derudover får I begge mere viden om råvarerne.
Mere info om Fars Køkkenskole
Fars køkkenskole afholdes over 5 gange. De 3 første gange lærer I en masse tips og tricks, mens I laver sund og lækker mad. Gang 4 skal I lave restaurant, her må I invitere 1 gæst med. Gang 5 skal I vise alt det, I har lært, ved at besøge køkkenkarussellen.
Alt det sjove hører I mere om, når forløbet starter.
Næste forløb foregår:
30/10-24
20/11-24
11/12-24
15/1-25
5/2-25
Alle dage kl. 17-20.
Forløbet foregår i skolekøkkenet på Vestfjendsskolen i Vridsted, Dåsbjergvej 17, 7800 Skive.
Prisen er for 1 far og 1-2 børn er 500 kr., der betales via mobilepay. Nummer oplyses ved tilmelding. Deltagerbeløbet dækker råvareudgifter på kurset.
Instruktørerne er frivillige eller studerende fra Ernæring og Sundhed, der ønsker at være med til at sprede madglæde.
Hvis du selv har lyst til at være frivillig instruktør, er du velkommen til at kontakte Fars Køkkenskole-tovholder Dennis Krogsdal Laursen på dekm@viborg.dk eller tlf. 93 59 80 59.
Tilmeldingen er åben til forløbet i Vridsted:
Send følgende oplysninger til dekm@viborg.dk:
- Fulde navn på far
- Fulde navn på barn/børn
- Klasse for barnet/børnene
- Telefon og mail på far
Når minimumsgrænsen på 10 tilmeldte familier er nået, bliver der sendt info om betaling.
Kontakt
Dennis Krogsdal Laursen
Sundheds- og Forebyggelseskonsulent