Fars Køkkenskole
Er det mor, der styrer køkkenet med hård hånd derhjemme? Nu har I fædre og børn mulighed for at vise hende, hvad I kan.
På Fars Køkkenskole må mor nemlig ikke komme med. Det er kun for fædre og børn. Hvis din far ikke kan komme med, så må du gerne tage din bedstefar, stedfar, onkel eller ven af familien med, så længe det er en mand.
I lærer at lave sund og nem hverdagsmad som I kan imponere mor med. Der er både faropgaver og børneopgaver i køkkenet, så børnene får større kendskab til at begå sig i et køkken. Derudover får I begge mere viden om råvarerne.
Mere info om Fars Køkkenskole
Fars køkkenskole afholdes over 5 gange. De 3 første gange lærer I en masse tips og tricks, mens I laver sund og lækker mad. Gang 4 skal I lave restaurant, her må I invitere 1 gæst med. Gang 5 skal I vise alt det, I har lært, ved at besøge køkkenkarussellen.
Alt det sjove hører I mere om, når forløbet starter.
Når vi har næste forløb klar, melder vi datoer og sted ud.
Når næste sted er på plads, melder vi det ud.
Prisen er for 1 far og 1-2 børn er 500 kr., der betales via mobilepay. Nummer oplyses ved tilmelding. Deltagerbeløbet dækker råvareudgifter på kurset.
Instruktørerne er frivillige eller studerende fra Ernæring og Sundhed, der ønsker at være med til at sprede madglæde.
Hvis du selv har lyst til at være frivillig instruktør, er du velkommen til at kontakte Fars Køkkenskole-tovholder Dennis Krogsdal Laursen på dekm@viborg.dk eller tlf. 93 59 80 59.
Det er i øjeblikket ikke muligt at tilmelde sig et hold.
Kontakt
Dennis Krogsdal Laursen
Sundheds- og Forebyggelseskonsulent