Foreningsklar er for dig, der ønsker hjælp til at starte i en idrætsforening

I en idrætsforening kan du både få rørt kroppen og komme i bedre form, samtidig med at du er social sammen med de andre deltagere.

Gennem Foreningsklar kan du få en vejledningssamtale med fokus på at finde den rigtige idrætsforening og aktivitet for dig, hvor vi tager hensyn til dine behov og ønsker. Vi har fokus på motion og lokale fællesskaber, så vi kan også vejlede i sociale eller kulturelle tilbud. Vi laver et match med en aktivitet, du har lyst til at gå til. Herefter tager du kontakt til foreningen og aftaler prøvetime, hvor du kan komme og prøve om aktiviteten er noget for dig. Herefter følger vi op og taler om din oplevelse af aktiviteten. 

Vi har et tæt samarbejde med fritidsvejlederne for børn og unge. Hvis du har børn og ønsker fritidsvejledning til dem, kan vi hjælpe med kontakt til fritidsvejlederne. 

 

Læs mere om Foreningsklar - motion og lokale fællesskaber

Når du er blevet henvist eller selv har rettet henvendelse via formularen, bliver du ringet op af en medarbejder fra Sundhedscenter Viborg for at booke tid til samtale. 

Samtalen kan enten afholdes i:

  • Sundhedscenter Viborg
  • i en af vores 5 sundhedssatellitter i Ørum, Stoholm, Møldrup, Bjerringbro eller Karup
  • Til Åben vejledning på Viborg Rådhus om torsdagen kl. 15-17. 

Til samtalen snakker vi om, hvilken aktivitet du ønsker at starte til og laver et match med en idrætsforening eller en kulturel eller social forening. Vi hjælper dig med at finde kontaktinformation, så du kan tage kontakt til foreningen og aftale prøvetime. Herefter ringer vi til dig efter 14 dage og 6 måneder for at følge op på, hvordan det går til foreningsaktiviteten. 

Foreningsklar (Fritidsvejledning for voksne) er for alle voksne over 18 år, der ønsker vejledning til at blive en del af et aktivt fritidsfællesskab i en forening. 

Herudover skal du være: 

  • Motiveret for at være mere fysisk aktiv i en idrætsforening
  • Ikke allerede aktiv i en idrætsforening
  • klar på selv at tage kontakt til foreningen efter vejledningssamtalen

Selvhenvendelse: 

Du kan selv rette henvendelse via en onlineformular - herefter tager vi kontakt til dig for at aftale tid til samtale. Link til online formular 

 

Henvisning:

Du kan blive henvist, hvis du er tilknyttet Jobcenteret eller går i et rehabiliteringsforløb ved Rehabiliteringsteamet i Sundhedscenter Viborg.

Det er din kontaktperson i Jobcenteret eller Rehabiliteringsteamet, der kan henvise dig til Foreningsklar.

Efter du er blevet henvist bliver du ringet op af en medarbejder fra Sundhedscenter Viborg for at aftale tid til samtale. 

  • Du bliver en del af et fællesskab
  • Du kan blive gladere af bevægelse og få mere overskud i hverdagen
  • Du kan forbedre din sundhed. Du behøver ikke være i form, når du kommer
  • Du bliver tilbudt en aktivitet, der passer til dig, uanset din form
  • Du har mulighed for at udvikle dig og prøve noget nyt
  • Du får mulighed for at prøve et foreningstilbud i dit lokalområde

Tag en snak med din kontaktperson i Jobcenteret eller Rehabiliteringsteamet i Sundhedscenter Viborg. Du er også velkommen til at kontakt Dennis Krogsdal Laursen på dekm@viborg.dk eller tlf. 93 59 80 59

Kontakt

Dennis Krogsdal Laursen

Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tlf: 93 59 80 59