Hvad er målet med samtalen?

Livsstilssamtalen kan være med til at motivere, give dig større viden, værktøjer til at ændre vaner. Du kan også få et indblik i Viborg Kommunes mange forskellige sundhedstilbud. Vi finder sammen et tilbud, der passer til netop dig og det, du gerne vil og det, du ønsker at ændre i din livsstil. 

Hvad indeholder samtalen?

Samtalen tager udgangspunkt i DIN hverdag og de udfordringer, DU står overfor til daglig. Der er ikke nogen fast dagsorden for samtalen på forhånd. Den kan derfor omhandle:

  • Kost
  • Fysisk aktivitet
  • Vaner
  • Rygning
  • Andre faktorer relateret til livsstil 

Vi udarbejder ikke kostplaner. Vi snakker i stedet om sundere valg du kan træffe, hvis du ønsker at ændre i din kost. 

Hvem afholder samtalen?

Du vil komme til samtale ved en Sundheds- og forebyggelsesmedarbejder, der er uddannet inden for og arbejder med sundhed. 

Samtalen er gratis og varer ca. én time. 

Hvor foregår samtalen?

Samtalen foregår enten i Sundhedscenter Viborg eller i en af de 5 Sundhedssatellitter i Møldrup, Bjerringbro, Karup, Ørum og Stoholm. 

Spørgsmål og bookning af samtalen? 

Du kan kontakte den medarbejder, der er tilknyttet den sundhedssatellit, hvor du bor - se kontaktoplysninger i skema. 

Din læge eller hospitalet kan også henvise dig til samtalen. 

Kontaktoplysninger

Sundhedssatellit

Medarbejder

Telefonnummer

Viborg

Line Falk

23 66 12 76

Bjerringbro

Anne Have

Maria Rømer

23 34 16 57 (Anne)

22 12 57 74 (Maria)

Møldrup

Line Falk

23 66 12 76

Ørum

Maria Rømer

22 12 57 74

Karup

Anne Have

23 34 16 57

Stoholm

Maria Rømer

22 12 57 74