Leg udvikler motorik, krop og sind

Gennem legens univers sanser vi verdenen, udvikler og styrker vores motorik, krop og sind.

I legen bevæger vi os naturligt, stimulerer kroppens muskler, kondition og motorik. Vi undersøger, sanser og eksperimenterer, udvikles og udfordres i vores nærmest udviklingszone i et socialt samspil med omverdenen. Gennem legen oplever vi succes, der giver en følelse af: ”jeg kan, jeg tør, jeg vil”. Det giver os mod på mere, udvikler os som mennesker.

Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af det, vi kalder »bløde kompetencer« – altså personlige og sociale kompetencer. I fri leg udvikler man for eksempel ægte initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed, impulskontrol, sociale grænser, risikotolerance og opfindsomhed

Hans Henrik Knoop, Lektor ved Aarhus Universitet

Legen fremmer trivsel og glæde og un­derstøtter dermed den Tværgående sundhedspolitik, særligt temaerne Børn og Unge og Gennem hele livet.

I menneskets udvikling er der behov for risikofyldt leg. Der er behov for, at vi giver, det indre legebarn i os alle, plads til at udvikle sig ved at få mulighed for og lov til at udfordre nye grænser på egen hånd livet igennem.

”Farlige lege”, hvor man kan kører hurtigt, leger med noget ”farligt”, klatrer højt op, springer ud fra højder tiltrækker mange mennesker, hvilket er forståeligt, da spænding er omdrejningspunktet for menneskets udvikling.

Børn udvikler sig ved hele tiden at bryde grænser og tage chancer. Tag fx den 1-årige, der begynder at gå uden at holde fast i noget. Det barn tager chancen, bliver vægtløs – uden at vide om det går godt. På samme vis er ældre børn afhængige af at få lov til at prøve grænser af og gøre ting, der er nye og spændende – og hvor udfaldet er lidt uforudsigeligt – for at kunne udvikle sig”                                                                  Ellen Beate Sandseter (norske forsker, børns farlige lege i børnehaven)

 

Varierede legemuligheder kan motivere til et aktivt hverdagsliv og kan indtænkes som et forebyggende og sundhedsfremmende ele­ment for alle aldre på tværs af forvaltninger og dermed understøtter Natur- og parkpolitik – Grønne Sammenhænge og Senior- og værdighedspolitik, Børne- og ungdomspolitik ”Lys i øjnene”, Idræts- og motionspolitikken – Viborg i bevægelse og den Tvær­gående sundhedspolitik.

Sidst opdateret: 27.06.2018