Stoholm

Sundhedssatellit Stoholm er beliggende Søndergade 56, 7850 Stoholm. På denne side kan du få en introduktion til, hvad en Sundhedssatellit er. Under aktiviteter kan du læse mere om de enkelte tilbud.

En Sundhedssatellit for alle aldre

I Sundhedssatellitten bestræber vi os på, at der løbende er tilbud for forskellige aldersgrupper og lokale tilbud i dit område, du kan gøre brug af for at forebygge, at du bliver syg og være med til, at du trives. Du er derfor meget velkommen i sundhedssatellitten, hvis du ønsker at foretage ændringer i din livsstil. Der vil også være arrangementer og tilbud, der foregår i området omkring sundhedssatellitten, da Sundhedsatellit Stoholm også dækker byer så som Fly, Vridsted, Kjeldberg, Daugbjerg, Mønsted, Sparkær, Gammelstrup.

Træffetid i Sundhedssatellit Stoholm

Tidsbestilling til en samtale ved Sundheds- og Forebyggelsesmedarbejder Britt Nissen er nødvendig. Se træffetider i kalenderen for sundhedssatellitten.

 

I træffetiden har du mulighed for:

  • Sundheds- og livsstilssamtale
  • Vejledning til rygestop
  • Alkoholforebyggende samtale
  • At komme med ideer til sundhedsfremmende aktiviteter

 

Aktiviteter i og omkring Sundhedssatellit Stoholm

Ved hver Sundhedssatellit er der en række andre aktører, som sundhedsplejersker, demenskonsulenter, frivillige med flere, så som Trivselspiloter, der laver aktiviteter. Aktiviteterne kan både foregå i selve Sundhedssatellitten eller andre steder i lokalområdet.  

Læs mere om disse aktiviteter og Trivselspiloterne her:

Sidst opdateret: 20.03.2020