Diabetes

Forløb for dig med diabetes type 2 og præ-diabetes

Hvad indeholder forløbet?

Et forløb, der bringer dig sammen med andre med diabetes type 2 eller prædiabetes. Der er fokus på fysisk aktivitet, mad og sygdomsforståelse, herunder medicin, og hvordan disse faktorer har indflydelse på din diabetes. Derudover tilbydes undervisning i bl.a. forandring af vaner, samt søvn og afspænding.

Hvornår foregår forløbet?

Forløbet indledes med en samtale med din tildelte kontaktperson i teamet. Sammen finder I ud af, hvorledes et forløb kan tilrettelægges for dig, ud fra de muligheder, vi kan tilbyde, og hvad der giver mening for dig. Der er løbende optag på forløbet, men der kan forekomme ventetid i forhold til opstart.

Hvor lang tid varer forløbet?

Der er mulighed for træning to gange om ugen i 8 uger. Træningen foregår både ude i naturen og i træningssal. Derudover tilbydes undervisning ca. en gang om måneden. En gang årligt tilbydes opfølgning i Sundhedscenter Viborg eller i lokal Sundhedssatellit.

Hvad koster det?

Det er gratis at deltage i forløbet. Du skal selv kunne transportere dig til sundhedscenteret og du står selv for udgiften hertil.

Hvordan henvises jeg?

Du kan henvises via din praktiserende læge eller hospital. Du vil blive indkaldt til en indledende samtale via e-Boks.

Du kan læse mere om henvisning her: sundhed.dk

Hvor foregår det?

Undervisning og træning varetages af Rehabiliteringsteamet i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, st. 8800 Viborg. Som en del af vores træningstilbud i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, er der træning ude i naturen én gang om ugen. Vi bruger naturen som fitnesscenter og træner både kondition og styrke.

Læs mere om udetræning her: Udetræning

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du er velkommen til at kontakte Rehabiliteringsteamet, hvis du gerne vil vide mere:

Mail: rehabteam1192viborg.dk

Tlf. 20 56 06 92

Læs pjecen for diabetesforløb ved Rehabiliteringsteamet: Diabetes (pdf)

 

 

 

 

Sidst opdateret: 18.12.2019