Naturskattejagt

I efterårsferien var mange børn med deres forældre eller bedsteforældre på naturskattejagt i børneskoven.

Jo længere ugen skred frem, jo mindre brug blev der for det skattekort, der var udarbejdet af Viborg Bibliotekerne til skattejagten. Mange havde nemlig valgt at gå skattejagten i børneskoven, så der hurtigt blev trampet en rute i børneskoven. De mange deltagere stødte undervejs på ruten på aktive poster, hvor man for eksempel skulle lege jorden er giftig, poster, hvor man skulle mærke skoven ved at tage et mentalt billede, andre steder hvor man skulle finde forskellige ting i skoven. Undervejs havde man også mulighed for at være med til at sætte sit præg på en skulptur lavet af skattejagtens deltagere med materialer indsamlet i børneskoven. For til sidst at finde skatten i skovens dybe, stille ro som et varigt minde om skattejagten i børneskoven.

 

Sidst opdateret: 02.11.2019