Knæcafe d. 25. november

Har du knæbelastende arbejdsfunktioner? Hæmmer knæet dig i din fritid? Vil du gøre en aktiv indsats for at holde knæet symptomfrit?

Mange oplever i perioder smerter i knæet. Heldigvis er der meget du selv kan gøre for at forebygge eller undgå, at det bliver værre.

 

Kom og deltag i Knæcafe. Her vil du få information om:

  • Knæets funktion

  • Hvad du selv kan gøre for at forebygge knæsmerter

  • Hvilke øvelser du selv kan lave (praktisk introduktion). Du får udleveret øvelser og en elastik du kan tage med hjem.

På cafeen møder du fysioterapeuter fra Genoptræning i Viborg Kommune, der til dagligt arbejder med genoptræning af knæ.

Tilbuddet er gratis. Knæcaféen henvender sig til dig, som er i alderen 18 til 65 år og bosiddende i Viborg Kommune.

Tilmelding er nødvendig. Max 15 deltagere.

 

Sted: Multisalen i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, stuen, 8800 Viborg.

Tid: mandag den 25.11. 2019 klokken 16.00 – 18.00

Tilmeld dig senest tirsdag den 19.11. 2019 på tlf.: 87 87 60 40 eller mail: sundhedscenter@viborg.dk

Ved tilmelding bedes du oplyse telefonnummer, adresse samt mail.