Rigtige mænd har tabt 54 kg og 52 cm om livet

Fællesskab blev vejen frem for de rigtige mænd, der deltog på forløb ved Sundhedscenter Viborg og Viborg Idrætsråd.

Fællesskab banede vejen for ændringer

Mændene mødte op på Sundhedscenter Viborg d. 19. marts, hvor Sundhedscenteret og Viborg Idrætsråd bød på opstartsaften, hvor der blev snakket motivation og det forløb, der ventede mændene. Et forløb, hvor mændene skulle prøve forskellige foreningsaktiviteter ved Fitdeal, så som klatring, mountainbike og squash. Derudover bød forløbet på inspiration til sundere mad på herrefed foodcamp, hvor der blev lavet mad over bål. I starten af juni måned blev der gjort status på forløbet i forbindelse med Rigtige Mænd-Løbet på sØnæs. Mændene havde på forløbet til sammen tabt sig 54 kg og smidt 52 cm om livet samtidig med, at de har øget deres muskelmasse.

Motivationen var høj i starten af forløbet hos mændene, men vaneændringer er udfordrende i en travl hverdag, så fællesskabet blandt mændene blev afgørende for, at de kunne holde fast i de gode vaner, de havde fået opbygget. Fællesskabet gjorde desuden, at mændene kom afsted til træning. Et fællesskab som mændene vil holde fast i fremadrettet. Poul Erik, en af deltagerne på forløbet, fortæller:

”Jeg vil gerne tabe 5 kg mere og vi er nogle stykker fra forløbet, der har aftalt, at vi vil blive ved med at mødes og træne sammen”

 

Sådan så det ud, da de rigtige mænd var ude og klatre i marts måned.

Nyt forløb i efteråret

Sundhedscenter Viborg og Viborg Idrætsråd starter i september måned en ny omgang Rigtige Mænd-forløb, hvor fokus er på at inspirere mændene til mere bevægelse gennem forskellige foreningsidrætter og træning i det fri samt give dem inspiration til sund kost ved livsstilsamtaler og foodcamps.

 

Mere info vil være tilgængelig på dette link i starten af august.