Tid til læsning

Højtlæsning og samtale - for voksne med stress, angst eller depression og med mod på at søge nye veje. OBS: Forløbet er i gang.

Hvad går tid til læsning ud på?

Bibliotekar Anette Koue er læseguide og læser højt for os. Undervejs holder vi pauser og snakker om det, vi læser. Det kræver ingen særlige forudsætninger eller forberedelse at være med. Kom som du er - vi sørger for kaffe, kage og den gode historie.

Hvor mange er med i gruppen?

Læsegruppen består af max 8 deltagere, der alle har enten stress, angst eller depression og lyst til at søge nye veje.

Hvornår foregår det?

Vi mødes 8 gange af 1,5 times varighed. Opstart er onsdag d. 4. marts kl. 15.30-17.00

Hvor foregår det?

Tid til læsning foregår på Hovedbiblioteket i Viborg.

Hvad koster det?

Det er gratis at deltage i Tid til læsning.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Forløbet er i gang, så det er ikke længere muligt at tilmelde sig.

Sidst opdateret: 06.03.2020