Vanebryderne

Har du et ønske om at blive mere fysisk aktiv i hverdagen, få mere energi og smide nogle overflødige kilo? Tilmeld dig forløbet Vanebryderne, der er et tilbud til dig, som gerne vil støttes i en varig livsstilsomlægning.

Nyt forløb med opstart d. 23. september 2020 - tilmeldingen er åben.  

Vanebryderforløbet består af 9 mødegange á 3 lektioner fordelt over ca. 4 måneder med motiverende øvelser, introduktion til forskellige motionsaktiviteter og et madværksted, hvor vi får inspiration til mere groft og grønt. I beløbet vil der også være indlagt et besøg af en sundhedsfaglig medarbejder fra Sundhedscenter Viborg, der afholder oplæg om kost. Endvidere er der reflektionsuger, hvor du arbejder med dine livsstilsændringer.

Vanebryderforløbet har hver mødegang 3 fokusområder:

  • Den mentale vanebryderdel
  • Måltider med groft og grønt
  • Introduktion til flere forskellige motionsaktiviteter

Målgruppe: dig, der har en BMI op mod de 30 eller derover.

Vanebryder udbydes i samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg og LOF Midtjylland. Mødegangene afholdes i Viborg.

Læs mere info om forløbet og tilmelding på LOF Midtjyllands hjemmeside: Vanebryderne

Sidst opdateret: 10.09.2020