Fars køkkenskole

På Fars køkkenskole lærer fædre og børn i 2. - 5. klasse at lave lækker, sund mad sammen. Her er en uformel og afslappet stemning, og alle kan være med – uanset om man er erfaren i køkkenet eller aldrig har prøvet at lave mad. På Fars køkkenskole er det samværet og hyggen, der er det vigtigste.


Med far i køkkenet

Fars Køkkenskole er et koncept, hvor fædre og børn er i køkkenet sammen. Ved at deltage på Fars køkkenskole får fædre og børn en unik mulighed for at være sammen på deres præmisser - uden indblanding fra mor. Hun er nemlig ikke velkommen i køkkenet. Kun den fjerde gang, hvor hun kan blive inviteret til Fars Fantastiske Restaurant.

På Fars Køkkenskole lærer børnene også at begå sig i køkkenet, da de får rig mulighed for at lave forskellige retter. De får mulighed for at smage på al maden, der indebærer alt lige fra fisk, fuldkorn, krydrede retter og en del grøntsager.

Fars Køkkenskole er for børn, der går i 2.-5. klasse. Har far ikke mulighed for at være med, så er papfar, bedstefar eller en anden mand i barnets liv også velkommen til at deltage.

Fars Køkkenskole flere steder i Viborg Kommune

Fars Køkkenskole afholdes løbende forskellige steder i Viborg Kommune. Pt. er der ikke et hold, hvor det er muligt at tilmelde sig, men Fars Køkkenskole starter op i Bjerringbro i foråret 2019. Mere info kommer.  

Instruktør på Fars Køkkenskole?

Vi søger af og til frivillige instruktører, der vil være med til at starte Fars Køkkenskole op nye eller eksisterende steder. Du kan kontakte os, hvis du er interesseret i at få Fars Køkkenskole til dit lokalområde.

Du kan kontakte Sundheds- og Forebyggelseskonsulent, Dennis Krogsdal Madsen, omkring Fars Køkkenskole på tlf. 93 59 80 59 eller dekm@viborg.dk

Sidst opdateret: 22.11.2018