Behandlingstilbud i Viborg Kommune

Få gratis og professionel hjælp hos kommunen

Oplever du, at du har problemer med dit alkoholforbrug? Måske synes du, at alkohol fylder for meget i din hverdag eller måske føler du, at du drikker en smule for meget? Uanset grund er der hjælp at hente, hvis du er borger i Viborg Kommune.

Rusmiddelcenter Viborg

Alkoholproblemer - der er hjælp at hente. Behandlingen er gratis og kræver ingen henvisning. Din henvendelse kan være anonym. Du skal bare ringe eller sende en mail. Alkoholbehandlingen iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt sig.

Læs mere i boksen til højre.

 

TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere)

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

Se mere i boksen til højre.

 

AA - Anonyme alkoholikere

Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. Det, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke. Der betales intet kontingent. AA klarer sig selv økonomisk gennem egne frivillige bidrag.

Læs mere i boksen til højre.

Familieorienteret alkoholbehandling

Rusmiddelcenteret tilbyder i samarbejde med Familiecenter Viborg familieorienteret alkoholbehandling til familier med børn i alderen 0 - 17 år.

Se mere i boksen til højre.

 

 

 

Sidst opdateret: 19.05.2018