Sygeplejeklinikken

Sygeplejeklinikken er et tilbud til dig, som bor i Viborg Kommune. Vi yder alle former for sygepleje, samt tager mål til kompressionsstrømper, -ærmer og -handsker.

Hvad er sygeplejeklinikken?

Sygeplejen er et gratis tilbud for visiterede borgere i Viborg Kommune. Du skal være henvist for at komme i Sygeplejeklinikken. Henvisningen kan ske fra egen læge, speciallæge eller sygehuset.

Sygeplejeydelserne kan f.eks. være:

  • Hjælp til medicin
  • Injektioner
  • Kateterpleje
  • Sårbehandling
  • Kompressionsbehandling - kompressionsstrømper
  • Vejledning og rådgivning 

Der er sygeplejeartikler i Sygeplejeklinikken. Ved behov, skal du selv medbringe cremer, salve, medicin og doseringsæsker.

Der er åben konsultation for visiterede borgere alle hverdage mellem kl. 08.00 og 12.00.

Derudover er der mulighed for at bestille tid ved at ringe i telefontiden.

Eftermiddage er Sygeplejeklinikken kun åben efter aftale.

 

Hvad hvis jeg bliver forhindret?

Hvis du bliver forhindret, bedes du melde afbud. Dette kan foregå til Sundhedscenterets reception på telefonnr 87 87 60 40 eller pr. mail: klink@viborg.dk

Transport

Du skal selv sørge for transport til Sygeplejeklinikken. Vi er beliggende centralt overfor Viborg Rutebilstation- og Banegård. Det er kun i særlige tilfælde, hvis du ikke er i stand til at transportere dig, at sygeplejen kan foregå i eget hjem.

Parkering

Der er 2 timers parkering ved Sundhedscenteret i Viborg.
Husk at stille P-skiven. 

Ovenstående kan hentes i en printervenlig version her:  Sygeplejeklinikken (pdf)

 

Sidst opdateret: 18.10.2019