Osteoporose

Rehabiliteringsforløb til dig med osteoporose eller osteopeni.

Hvad indeholder forløbet?

Et forløb, der bringer dig sammen med andre end osteoporose eller osteopeni. Der er fokus på hverdagsaktiviteter, rygskånende principper og træning af kropsstammen. Derudover tilbydes undervisning i bl.a. sygdomsforståelse og knoglevenlig mad.

 

Hvornår foregår forløbet?

Forløbet indledes med en samtale med din tildelte kontaktperson i teamet. Sammen finder I ud af, hvorledes et forløb kan tilrettelægges for dig, ud fra de muligheder, vi kan tilbyde, og hvad der giver mening for dig. Der er løbende optag på forløbet, men der kan forekomme ventetid i forhold til opstart på vores træningstilbud.

 

Hvor lang tid varer forløbet?

Der er mulighed for træning to gange om ugen i 8 uger. Træningen foregår både ude i naturen og i træningssal. Derudover tilbydes undervisning cirka en gang om måneden. En gang årligt tilbydes opfølgning i Sundhedscenter Viborg eller i lokal Sundhedssatellit.

 

Hvad koster det?

Det er gratis at deltage i forløbet. Du skal selv kunne transportere dig til sundhedscenteret og du står selv for udgiften hertil.

 

Hvordan bliver jeg henvist?

Du kan henvises via din praktiserende læge, hospital, hjemmeplejen eller træningsenheden i Viborg Kommune. Du vil blive indkaldt til en indledende samtale via e-Boks.

 

Få yderligere information omkring henvisning til tilbuddet - se sundhed.dk

 

Hvor foregår det?

Undervisning og træning varetages af Rehabiliteringsteamet i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, st. 8800 Viborg. Som en del af vores træningstilbud i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, er der træning ude i naturen en gang om ugen. Vi bruger naturen som fitnesscenter og træner både kondition og styrke.

 

Læs mere om udetræning: udetræning

 

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du er velkommen til at kontakte Rehabiliteringsteamet, hvis du gerne vil vide mere:

Mail: rehabteam119@viborg.dk

Tlf. 20 56 06 92

 

Se mere i pjecen for osteoporose her: Knogleskørhed (pdf) 

 

Osteoporosetræning

Du er ved at afspille en video på YouTube. Det vil placere en cookie på din computer/telefon/tablet.

Sidst opdateret: 18.12.2019