Stoholm

Det sundhedsfremmende område i Viborg Kommune har uddannet en række frivillige borgere, der arbejder med deres egne projekter inden for sundhed og trivsel i deres lokalområder. Nedenfor kan du læse mere om Trivselspiloterne i Stoholms projekter.

Trivselspiloterne i Stoholm har været med til at stifte en borgerforening, der siden opstarten har været aktiv med at igangsætte forskellige projekter, så som affaldsindsamling, Skt. Hans og en database for frivillige kaldet ’Stoholms Venner’.

Borgerforeningen arbejder ud fra, hvad der er behov for i lokalområdet og råder borgerne til at henvende sig, hvis de mener, at der et noget borgerforeningen skal tage fat på.

Derudover har Trivselspiloterne i Stoholm også taget initiativ til forskellige arrangementer og foredrag i samarbejde med andre lokale samarbejdspartnere og et livsstilsforløb i samarbejde med Sundhedssatellit Stoholm.

Du kan læse mere om Borgerforeningen og Trivselspiloterne i Stoholm Stoholmby.dk 

 

 

 

 

Sidst opdateret: 23.04.2020