Karup

Det sundhedsfremmende område i Viborg Kommune har uddannet en række borgere, der arbejder med deres egne frivillige projekter indenfor sundhed og trivsel i deres lokalområde. Her kan du læse om Trivselspiloterne i Karups initiativer.

Trivselspiloterne i Karup har igangsat og er med i forskellige projekter, hvor der er noget for enhver smag og alder. På denne side kan du få et overblik over aktiviteter og finde info, hvis du selv ønsker at deltage.

 

Strikke/syklub

Trivselspiloter driver en strikke/syklub, hvor fokus er på hygge og samvær samtidig med, at der bliver strikket eller syet. Det foregår mandage i lige uger og onsdage i ulige uger fra kl. 19-21 på Karup Bibliotek.

Medbring strikketøj og kaffe/the og gerne din veninde, kollega og nabo.

Kontakt: Trivselspilot Helle Troelsen, tlf. 23 74 02 77 eller Trivselspilot Lone Asferg på tlf. 22 90 35 39

 

Frivillig spisegruppe

En gruppe trivselspiloter er frivillige spisevenner, hvor de spiser sammen en gruppe ældre borgere på Plejecenter Åbrinken og ældre borgere bosat udenfor plejehjemmet. Det foregår hver mandag fra kl. 11.30-13.00.

Fællesskabet og det gode måltid er nøgleordene for tilbuddet om en spisegruppe. Formålet er, at du får selskab til et måltid mad en gang om ugen. Det kan være rart at spise sammen med andre, og det kan betyde, at du spiser mere og måske får lyst til at prøve nye retter. At spise mere kan desuden give dig mere overskud og energi i hverdagen.

Tilmelding: til Helle Troelsen, tlf. 23 74 02 77

 

Gågruppe

Hver tirsdag og torsdag kl. 10 mødes en gågruppe ved Karup Bibliotek, hvorfra man går en tur på 6-7 kilometer rundt omkring i Karup By. Den sidste tirsdag i måneden køres der udenfor byen, hvor der gås en ny rute, der bliver bestemt i fællesskab. Der bliver taget højde for, at alle kan være med.

Alle er velkomne til at møde op og komme med ud og gå en tur.

Kontakt: Trivselspilot Merete Würtz, tlf. 23 20 91 13.

 

Gospelkor

Trivselspilot Else Jacobsen har taget initiativ til en gospelgruppe, der mødes hver onsdag aften kl. 18.30-21.30 i Seniorhuset på Gl. banevej 6, 7470 Karup.

Kontakt: Else Jacobsen, tlf. 97 10 20 56

 

Cykling uden alder

I Karup har en gruppe trivselspiloter taget initiativ til at købe en rickshawcykel i samarbejde med Ældresagen Fjends-Karup. En række cykelførere er blevet uddannet til at give alle, der ikke selv kan cykle, vind i håret.

Se mere her: Cykling uden alder

Kontakt: Trivselspilot, Elin Kronborg, tlf. 41 53 67 59

 

Søndagscykeltur

      Trivselspilot Jan Højgaard arrangerer cykelture søndage i perioden fra april til medio september. Afgang fra Dora Hall mellem Karup Kirke og Karup Å kl. 18.15. Der cykles en rute på 12-15 km med en gennemsnitsfart på 16-18 km/t. Farten bliver tilpasset undervejs, så alle kan være med.

      Kontakt: Trivselspilot Jan Højgaard tlf. 20 84 16 31

       

      Torvedag i Kølvrå

      Nogle trivselspiloter arrangerer torvedag for lokale vuggestue- og børnehavebørn og deres forældre, hvor der ved seneste torvedag i august måned var besøg af en klovn og forskellige lege og aktiviteter.

       

      Liv på plejehjemmet

        Trivselspilot arbejder på at skabe liv på Plejecenter Åbrinken og har blandt andet haft en dagplejer og dagplejebørn med på besøg på plejehjemmet.

        Fars Køkkenskole

        3 Trivselspiloter har i samarbejde med Sundhedssatellit Karup udbudt Fars Køkkenskole på Karup Skole i 2019.

                 

        Udover ovennævnte projekter har Trivselspiloterne i Karup og Omegn været med til at skaffe aktivitetsmaskiner til byen, været madskoleinstruktør og arbejdet med øvrige projekter, såsom hundeklub.

        Sidst opdateret: 20.03.2020