Stoholm

I Sundhedssatellitten i Stoholm foregår aktiviteterne i lokaler i Stoholm Fritids- og Kulturcenter, Søndergade 56, 7850 Stoholm.

Træffetid ved Sundheds- og Forebyggelseskonsulent

Tidsbestilling til en samtale er nødvendig - se kontaktoplysninger til højre.

Træffetider:

       

  • 24.05 kl. 8.30-15.00
  • 31.05 kl. 8.00-12.00
  • 06.06 kl. 12.00-15.30
  • 13.06 kl. 11.00-15.30
  • 28.06 kl. 8.30-15.00
  • 04.07 kl. 8.30-15.00

 

I træffetiden har du mulighed for:

  • Sundheds- og livsstilssamtale

Det er en uforpligtende samtale, der kan motivere, give dig større viden, værktøjer til at ændre livsstils- og sundhedsvaner samt indsigt i Viborg Kommunes mange forskellige sundhedstilbud. Vi finder sammen et tilbud, der passer til netop dig og det du gerne vil.

Samtalen tager udgangspunkt i DIN hverdag og de udfordringer DU står overfor til daglig. Derfor er der som udgangspunkt ikke nogen dagsorden for samtalen på forhånd.

Samtalen er gratis og der er afsat én time til samtalen.

 

  • Vejledning til rygestop

 

  • Alkoholforebyggende samtale (mulighed for at være anonym)

Målet med en alkoholsamtale er at inspirere dig til at tænke over dit alkoholforbrug og vaner eller motivere dig til at tage snakken med en pårørende. Til samtalen kan vi blandt andet komme ind på følgende:

  • Har du tænkt over dit forbrug eller været bekymret over dine alkoholvaner?
  • Sammenhængen mellem alkohol, sundhed og trivsel
  • Hvad kan du lide ved at drikke alkohol?
  • Har du tænkt over at nedsætte dit forbrug?
  • Hvad er der af muligheder for hjælp, hvis du gerne vil sænke dit forbrug.

Hvis du er pårørende kan vi for eksempel snakke om:

  • Din oplevelse af din pårørendes alkoholvaner
  • Sammenhængen mellem alkohol, sundhed og trivsel
  • Hvordan påvirker din pårørendes alkoholforbrug dig og din familie?
  • Har du talt med din pårørende om hans/hendes alkoholforbrug?
  • Hvad er der af muligheder for hjælp, hvis du og eventuelt din pårørende ønsker at sænke alkoholforbruget i hjemmet.

 

  • At komme med ideer til sundhedsfremmende aktiviteter

Vi ønsker at samskabe med borgere, foreninger og institutioner som skoler og daginstitutioner i områderne om sundhedsfremme og forebyggelse. Du er meget velkommen til at komme med ideer til tiltag i lokalområdet, så kom gerne og få en snak med os.

 

Aktiviteter i og omkring Sundhedssatellit Stoholm

denne side har vi samlet aktiviteter i og omkring Sundhedssatellitten, så du nemt kan få et overblik over, hvilke aktiviteter, der kunne være relevante for dig.

 

Trivselspiloter i Stoholm og Omegn

I lokalområdet har en gruppe frivillige borgere modtaget et kursus udbudt af det sundhedsfremmende område i Viborg Kommune, så borgerne kan arbejde med sundhed og trivsel i deres lokalområde ud fra deres egne ideer og projekter - læs mere om Trivselspiloternes mangfoldige aktiviteter her

 

Lokalebooking og forplejning i Sundhedssatellitten

Se mere her

 

Sidst opdateret: 18.05.2018