Trivselspiloter i Bjerringbro og omegn

Det sundhedsfremmende område i Viborg Kommune har uddannet en række frivillige borgere, der arbejder med deres egne projekter indenfor sundhed og trivsel i deres lokalområder. Nedenfor kan du læse mere om trivselspiloterne i Bjerringbro og omegns projekter.

Kend din by - Bjerringbro

Trivselspilot Vibeke Schøsler Pedersen er med i en arbejdsgruppe, der arranger 'Kend din by' hvor fokus er på, at man skal lære Bjerringbro at kende på en ny måde og fra nye vinkler. Læs mere her

 

Trivselsgruppe for indskolingsbørn (0-3. kl.) på Egeskovskolen

Gruppeforløb for børn, der har oplevet, at deres forældre er blevet skilt.  Det enkelte barn lærer at dele sine svære tanker og følelser med jævnaldrende børn i samme situation. Barnet får også mulighed for at udtrykke sine tanker og følelser overfor neutrale voksne med en faglig viden omkring skilsmissebørns problemstillinger.

Der oprettes trivselsgrupper for 0-1. kl. og en for 2.-3. kl. Et gruppeforløb strækker sig over 10 uger.

Trivselsgrupperne arrangeres i et samarbejde mellem trivselspilot Helle Sørensen, AKT-lærer på Egeskovskolen Janne Kaasgaard og Dorte Villadsen fra Landsforening for Børn og Forældre.  

Du kan finde mere info om trivselsgrupperne her

 

Bjerringbro går på kryds og tværs

Trivselspilot Vibeke Schøsler Pedersen har igangsat en gågruppe i Bjerringbro, der 2 gange om ugen går i lokalområdet eller tager på udflugter. Der er 3 hold med forskellige tempi, så alle kan være med.

Du kan læse mere på Bjerringbro går på kryds og tværs' facebookside

 

Løb med plads til alle:

Trivselspilot Lars Pedersen arrangerer løb under navnet 3x21. Der løbes i Bjerringbro og man kommer igennem både skov og andre grønne områder. Løbet er et rundeløb, hvor der løbes runder a 7 km. Man har således mulighed for at løbe enten 7, 14, 21,1 eller 42,2 kilometer. Løbet arrangeres 3 gange årligt – heraf navnet 3x21.

Læs mere: http://www.3x21km.dk/

 

Psykomotorisk bevægelsestræning og terapi

Trivselspilot Karin Madsen tilbyder at komme ud til foreninger og virksomheder og fortælle om potentialet i psykomotorisk bevægelsestræning og terapi - inklusiv en guidet afspænding.

 

Kostforedrag og kostvejledning

Trivselspilot Malene Sondrup Larsen tilbyder at komme ud til foreninger, virksomheder og andre interesserede og holde kostforedrag/kostvejledning.

 

Tilbud om praktisk hjælp

Trivselspiloterne Rikke Ravn og Gitte Henriksen har meldt sig klar med praktisk hjælp i forbindelse med trivselspilot- eller sundhedsarrangementer.

Sidst opdateret: 28.03.2018