Sundhedscenter Viborg genåbnes gradvist

Som følge af Regeringens udmeldinger er Sundhedscenter Viborg i gang med en gradvis genåbning.

Gradvis genåbning

Vi er i gang med en gradvis genåbning af Sundhedscenter Viborg ud fra anbefalingerne. I første omgang med fokus på individuelle aftaler.  

Du bliver kontaktet, hvis du skal møde fysisk på Sundhedscenter Viborg

Hvis du er en af dem, der bliver kontaktet af os, og skal møde ind på Sundhedscenter Viborg til en aftale med en af os, så er der her nogle ting, vi vil bede dig om at læse, så du er forberedt forud for din aftale:

  • Når du kommer til Sundhedscenter Viborg, vil vi spørge ind til, om du har haft eller har symptomer på Covid-19 (feber, hoste, ondt i halse, hovedpine og muskelømhed). Hvis det er tilfældet, vil du ikke kunne fremmøde til din aftale og du vil få en ny tid på et senere tidspunkt.

  • Mød ikke op, hvis du føler dig det mindste sløj – se ovenfor.  

  • Når du ankommer til Sundhedscenter Viborg, anbefaler vi, at du vasker hænder eller bruger sprit, og igen, når du går.

  • Undgå håndtryk og kram

  • Undgå at røre kontaktpunkter som gelændere, armlæn, bordoverflader.

  • Hold afstand, gerne 1-2 meter til andre borgere og personale.

  • Kom kort tid før din aftalte tid. Kom så vidt muligt alene og efterlad evt. pårørende i bilen.

Har du tid til holdtræning, eller er du meldt på et kursus eller arrangement, skal du derfor ikke møde op i Sundhedscenter Viborg med mindre du hører andet fra din kontaktperson ved os. Selvtræning i træningssalene er også omfattet af lukningen samt Café Toldboden, der holder lukket på ubestemt tid.

Lukningen er også gældende for de 5 sundhedssatellitter i Ørum, Karup, Stoholm, Bjerringbro og Møldrup, samt aktiviteter vi afvikler i samarbejde med frivillige forskellige steder i Viborg Kommune. Her vil du høre mere fra dem, der koordinerer aktiviteterne.

Sygeplejeklinikken holder åbent

Alle borgere, der er henvist til klinikken, vil blive kontaktet med henblik på en individuel tid.

Hvis du har spørgsmål og gerne vil i kontakt med os:

Forebyggende hjemmebesøg – De forebyggende medarbejdere har telefontid mandage til torsdage kl. 8-9: Kontakt - Forebyggende medarbejdere

Reception –  Der er telefontid ved vores reception hverdage mellem kl. 8-9.30 og igen fra kl. 10.30 – 14.00: tlf. 87 87 60 40 eller mail sundhedscenter@viborg.dk 

Rehabiliteringsteamet – Du kan kontakte Rehabiliteringsteamet via mail og telefon: Kontakt - Rehabiliteringsteamet

Sundheds- og Forebyggesesteamet – Du kan kontakte Sundheds- og Forebyggelseskonsulenter og medarbejdere via mail og telefon: Kontakt Sundheds- og Forebyggelsesteamet

 

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Vi vil opdatere vores hjemmeside, når vi har nyt vedrørende vores drift.

Indtil da kan du holde dig orienteret omkring det nyeste inden for corona på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Sundhedsstyrelsen

eller på myndighedernes samlede side om corona: Politi.dk