Julehygge i naturen

Skoven i Undallslund dannede lørdag d. 7/12 rammerne om julehygge i naturen på tværs af generationer

Mulighed for at samle ind til dekorationer

Helt særligt var der denne eftermiddag givet tilladelse til at klippe gran på specielle strækninger i skoven under kyndig vejledning af frivillige naturvejledere. Det var der mange, der ville, og der røg både gran og mos i kurven, der blev til fine juledekorationer som deltagerne lavede i madpakkehuset efter endt gåtur. Her kunne de også varme sig på varm kakao og selv bage pandekager over bål, hvilket var et stort hit blandt både store og små.

Da pandekagen dej slap op, kunne deltagerne i stedet deltage i en julesangworkshop, hvor der som afslutning på dagen blev danset om juletræet.

Generationsmøder i naturen

Eftermiddagen blev afholdt af frivillige i Naturens Rige-netværket og medarbejdere i Viborg Kommune fra Social, Sundhed og Omsorg og Teknik og Miljø/Viborg Naturpark. Naturens Rige-netværket består af frivillige og foreninger, der årligt laver to generationsmøder i naturen med fokus på alle de muligheder som naturen byder på. Derudover formidles foreningernes aktiviteter i hverdagen.