Aktiv transport på Ellekonebakken

Hvad sker der med et æg, hvis det ligger i en cykelhjelm og rammer gulvet? Det og meget mere fik deltagerne svar på, da de deltog i temaaften om aktiv transport d. 8. marts i Ellekonebakken.

Det sundhedsfremmende område i Viborg Kommune, Frivillighedskoordinator & Bevægelses- og Idrætskonsulent fra Børn&Unge, SSP, Politiet, Cyklistforbundet i Viborg samt Boligselskabernes Fællessekretariat arrangerede i fællesskab en temaften i Ellekonebakken, hvor der blev sat fokus på aktiv transport med temaet "Gode cykelvaner - hvordan?"

Aftenen blev indledt med en dialog omkring de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved at vælge cyklen som transportmiddel. Deltagerne var gode til at byde ind og samtidig stille spørgsmål, der kunne besvares af de forskellige samarbejdspartnere. Derudover blev der givet en grundig gennemgang af en cykel med særligt fokus på lovkrav i forhold til reflekser og lygter - derfor fik alle deltagere også reflekser med hjem, så de kan færdes sikkert i trafikken - særligt på de stier og veje, der er tilladt til cykling, da der også blev givet en gennemgang af dette.

Det største indtryk for deltagerne var dog, da det blev illustreret, hvor vigtig en cykelhjelm er. Dette illustrerede Cyklistforbundet ved at putte et æg i en cykelhjelm. Da ægget i hjelmen ramte gulvet, skete der ikke noget med ægget, men det gjorde der tværtimod, da ægget ikke var beskyttet af hjelmen og fik lov til at ramme gulvet, hvilket fik ægget til at knuse i mange stykker splatte ud på gulvet - opfordringen var derfor: "Husk cykelhjelm!"

Aftenen blev afrundet ved at besvare de sidste spørgsmål fra deltagerne og samtidig blev der gjort reklame for et cykelkursus med opstart d. 20. marts, hvor der er fokus på at lære sikre cykelvaner.

Læs mere i Beboerbladet fra Ellekonebakken her