Viborg Kommune har ansøgt om at blive Friluftskommune i 2018

I Viborg Kommune bliver der arbejdet sundhedsfremmende og forebyggende i naturen på tværs af forvaltninger med en række forskellige projekter. Derfor har Viborg Kommune ansøgt om at blive Friluftskommune i 2018.

"Hej! Jeg bor i Viborg Kommune. Jeg har lige været i skoleskoven, lidt uden for Skals. Os fra 4. klasse skiftes til at komme der hver mandag. I dag lavede vi Vild Mad - grøftekantsfrikadeller, urtesmør og fladbrød. Ja, nogle mente faktisk, at det var naturburgere, vi spiste - de smagte faktisk godt. Det var en af naturvejlederne fra Naturskolen, der viste og fortalte os om de spiselige planter i skoven, og sammen samlede vi dem ind.

Bagefter cyklede jeg hjem fra skole på en af de gode cykelstier, der er anlagt for, at vi kan komme sikkert i skole."

Ovenstående er et uddrag fra den ansøgning, der i juni måned er indsendt til Friluftsrådet, fra Viborg Kommune. Ansøgningen er skrevet i et samarbejde mellem Naturskolen, Børn og Unge, Kultur og Udvikling, Teknik og Miljø samt Sundhedscenteret - Social, Sundhed og Omsorg med håb om, at Viborg Kommune bliver Danmarks Friluftskommune i 2018. Dragør, Esbjerg, Sønderborg, Nyborg og Frederikshavn har - som Viborg - indsendt ansøgning om at blive Friluftskommune. Vinderen findes slut august/start september.

Læs resten af historien fra ansøgningen her

 

Naturprojekter i Viborg Kommune