Oplæg/workshop for mænd - Fra regnorm til anakonda

Hvornår:
11.06.2015 kl. 19:00-
11.06.2015 kl. 21:00
Sted:
Multisalen i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1

Sundhedscenter Viborg præsenterer i forbindelse med Men’s Health Week i uge 24, en workshop om mandens bækkenbund, og det bedste alternativ til potenspiller v/Søren Ekman.

Når mandens penis ændrer karakter fra regnorm til anakonda er det ikke ved hjælp af magi - selvom det måske kan virke sådan.

Det drejer sig om rimelig simple kropslige processer.

Træningen hjælper både på rejsningen, at holde tæt, styre udløsningen samt at tømme de sidste dråber ud efter vandladning.

I lighed med resten af kroppen kan disse processer forbedres ved hjælp af træning. Træning af hele kroppen har en effekt, da bækkenbunden samtidig spænder med mave- og hoftemuskler. Derfor aktiveres bækkenbunden når du træner din krop, men præcis træning af bækkenbunden giver dig bedre kontrol og nydelse.

Her vil du få styr på den præcise træning, og om bækkenbunden får fat når den skal.

Workshoppen henvender sig til alle som ønsker at

  • Vedligeholde
  • Forbedre
  • Genvinde

bækkenbundens funktioner.

Husk papir og blyant.

Du går fra workshoppen med et træningsprogram som du selv er med til at sætte sammen.

 

Tid og sted

Torsdag den 11. juni kl. 19.00

Multisalen i Sundhedscenter Viborg Toldboden 1, 8800 Viborg.

Tilmelding

Tilmelding skal ske til Sundhedscenter Viborg enten via mail på sundhedscenter@viborg.dk eller på tlf. 87 87 60 40, senest fredag den 4. Juni

(der er 80 pladser og det er efter først til mølle princippet)