Karup

Sundhedssatellitten i Karup er beliggende i lokaler på Plejecenter Åbrinken, Gl. Banevej 8, 7470 Karup.
I Sundhedssatellitten Karup er sundhedsplejen og sygeplejeklinik tilknyttet.

Træf en Sundheds- og Forebyggelseskonsulent i Sundhedssatellitten:

Fra august vil der ugentlig være mulighed for at træffe en Sundheds- og forebyggelseskonsulent, hvor der i træffetiden vil være mulighed for:

  • Sundheds- og livsstilssamtale
  • Vejledning til rygestop
  • Alkoholforebyggende samtale
  • At komme med ideer til sundhedsfremmende aktiviteter

Du kan få råd og vejledning til sunde kostvaner, hvordan du kan blive mere fysisk aktiv, holde op med at ryge, reducere dit alkoholforbrug m.m. Der vil også være mulighed for at få lavet kropsanalyse og  få en kort personlig vejledning.

Vi ønsker at samskabe med borgere, foreninger og institutioner som skoler og daginstitutioner i områderne om sundhedsfremme og forebyggelse. Du er meget velkommen til at komme med ideer til tiltag i lokalområdet, så kom gerne og få en snak med os.

 

Grundet sommeren vil der ikke være træffetider i juli måned - første træffetid ved en Sundheds- og forebyggelseskonsulent er tirsdag d. 8. august kl. 09.00-15.00.

I kalenderen til højre kan du se de ugentlige træffetider for efteråret samt øvrige arrangementer i satellitten.

Øvrige tilbud i Sundhedssatellitten i Karup:

Kostforedrag om sund hverdagsmad

Tirsdag d. 19. september kl. 19.00-21.00 kan du komme til kostforedrag i Sundhedssatellitten i Karup. Emnet er sund hverdagsmad, hvor diætist Line Dongsgaard fra Sundhedscenter Viborg vil fortælle, hvordan små ændringer i kosten kan have en betydning for vores sundhed.

Nærmere info følger.

 

Spisegruppe

På Åbrinken kan du hver mandag kl. 11.30 deltage i en spisegruppe.

Pga. ombygning af satellitten foregår spisningen i seniorhuset ved siden af Åbrinken.

Spisegruppen er en aktivitet, som danner ramme om  det gode måltid for en lille gruppe ældre og frivillige, der spiser og hygger sig sammen en gang om ugen. Maden bliver leveret af Madservice Viborg, og der vil være forskellige menuer at vælge imellem fra gang til gang.

Fællesskabet og det gode måltid er nøgleordene for tilbuddet om en spisegruppe. Formålet er, at du får selskab til et måltid mad en gang om ugen. Det kan være rart at spise sammen med andre, og det kan betyde, at du spiser mere og måske får lyst til at prøve nye retter. At spise mere kan desuden give dig mere overskud og energi i hverdagen.

Tilmelding skal ske til køkkenet på Åbrinken på telefon 87876835.

Sidst opdateret: 20.06.2017